Om Kim Staal

Vi har været en del af branchen siden 1994, hvor service, pålidelighed og kundepleje fra første dag har været fundamentet for vores forretning. Vi servicerer kunder inden for metalindustrien, herunder små og mellemstore maskinværksteder, smede- og industrivirksomheder, VVS-virksomheder samt fiskeindustrien.
Nordjylland er vores primære arbejdsområde, og vi leverer dagligt varer direkte til vores kunder med egen bil. Den tætte og personlige kontakt er en central del af vores måde at arbejde på og sikrer hurtig levering, fleksible løsninger og et indgående kendskab til vores kunders behov og hverdag.
Virksomheden har udviklet sig løbende i takt med markedets krav. I 2018 udvidede vi sortimentet fra udelukkende at være stålgrossist til også at omfatte industrigasser, hvilket har styrket vores position og udvidet vores kundekreds markant.
I 2025 indgik vi et strategisk samarbejde med SKF inden for transmissionsprodukter. Samarbejdet giver os adgang til et bredt og teknisk stærkt sortiment af blandt andet lejer, tætninger, remme og øvrige transmissionsløsninger. Det betyder, at vi i dag kan levere endnu mere komplette og driftssikre løsninger til industrien – både lokalt i Nordjylland og på nationalt plan.
Med SKF som samarbejdspartner styrker vi vores tekniske kompetencer, leveringssikkerhed og rådgivning, så vi i endnu højere grad kan understøtte vores kunders drift, vedligehold og produktionsoptimering.
Fremtiden byder på endnu mere service. Vi udvider løbende vores varesortiment, men fastholder samtidig den daglige kundekontakt og vores høje branchekendskab som kernen i forretningen. Vores mål er klart: Kunderne skal kunne samle deres indkøb ét sted – og få det hele løst med ét opkald




